søndag den 2. december 2012

Cookies med hvid chokolade og tranebær


 (Opskriften er fra The hummingbird bakery; Kagedage)

135 g usaltet smør
80 g sukker
80 g lyst rørsukker
1 æg
1/2 tsk vaniljeessens
190 g hvedemel
1/2 tsk salt
1/4 tsk kanel
1/2 tsk natron
100 g tørrede tranebær
60 g hvide chokoladeknapper

Varm ovnen op til 170 grader, og læg bagepapir på 2 bageplader. 
Rør smør og begge slags sukker sammen i en skål med en elektrisk mikser eller røremaskine, til det er lyst og luftigt. Rør æg og vaniljeessens i.
Sigt mel, salt, kanel og natron sammen i en skål, og kom det i smørblandingen ad to omgange. Rør rundt, til dejen samler sig. Ælt tranebær og chokolade i dejen med håndkraft.
Bræk små potioner af (størrelse med 2 spsk). Tril dem til kugler, og fordel dem på bagepladen, 5-6 på hver. Sørg for, at der er 7-8 cm mellem dem, for de flyder ud under bagningen.
Bag kagerne i 15-20 minutter, eller til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen, lad dem køle af i 10 minutter på pladen, og flyt dem over på  en bagerist, hvor de køler helt af.

Hvis du ønsker kagerne blødere og seje, tages de ud af ovnen, så snart de begynder at få farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar