fredag den 25. januar 2013

Marshmallow cupcakes



Så bliver det vist ikke meget mere sødt!

  (Fra The Hummingbird bakery, kagebog)
 
Cupcakes

125 g hvedemel
150 g melis
1 1/2 tsk bagepulver
et nip salt
50 g usaltet smør, stuetemperatur
1 1/4 dl sødmælk
1 æg
1/4 tsk vaniljeekstrakt
12 mellemstore marshmallows
200 g minimarshmallows

Kom mel, sukker, bagepulver, salt og smør i en røremaskine med en flad spartel eller piskeris, og pisk for lav hastighed, til alt er godt blandet og sandet i konsistensen. Hæld gradvis halvdelen af mælken i, og pisk, til mælken netop er indarbejdet.
Pisk æg, vaniljeekstrakt og resten af mælken hurtigt sammen i en anden skål, og hæld det i melblandinegn. Pisk, til det netop er indarbejdet. Fortsæt med at piske yderliger et par minutter, til blandingen er jævn. Rør ikke for længe.
Fyld papirsformene to trejdedele med dejen, og bag dem ved 170 grad i 20-25 minutter, til  der er gyldne og giver efter når man trykker på dem. Der må ikke hænge dej fast i en kødnål, når den stikkes ned i mindten.
Køl kagerne af.
Smelt de mellemstor marshmallows over vandbad, til en ensartet masse. Jeg valgt at komme ca 2 spsk vand ved, ellers kunne jeg ikke få det flydende nok, til at komme det i kagen.
Lav en udhulning i kagen, når de er kolde, og fyld op med en klat af de smeltede marshmallows. Lad det afkøle.
Pynt derfeter med vaniljeglasure, hvori der er kommet de små marshmallows.

1 portion vaniljeglasur til 12 cupcakes

250 g sigtet flormelis
75 g usaltet smør, stuetemperatur
ca. 2 spsk sødmælk
et par dråber vaniljeekstrakt

pisk flor melis og smør sammen i en røremaskine med en flad spartel eller elpisker for middel hastighed. Bland mælk og vaniljeekstrakt i en anden skål, og kom det i smørblandingen en ske fuld ad gangen. Skru op til høj hastighed, når al mælken er indarbejdet. Fortsæt med at piske, til glasuren er let og luftig, mindst 5 min. Jo længere man pisker, desto luftigere og lettere bliver den.

Siger det lige igen: MEGET SØDT!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar